Nu er det ikke for at være helt vildt deprimerende at høre på hele tiden. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg har mistet motivationen til at skrive 16-ugersprojekt. Hvorfor? Det er et spændende emne, det er (sikkert) en lærerig proces, men jeg gider ikke rigtig arbejde på det mere.
Min gruppemakker har det på samme måde - så vi kan heller ikke rigtigt sparke liv i hinanden. Nu bliver jeg altså nødt til at genopfriske hvorfor det var jeg syntes projektet var så interessant i tidernes morgen (læs: for to måneder siden).

Projektet handler, som sagt og skrevet, om IT-støttet religionsundervisning i gymnasiet. Vi valgte religion fordi jeg gerne ville koble min baggrund med faget ‘Læring og IT’, og fordi vi syntes det var interessant at beskæftige os med brug af IT i et “blødt” fag, der er båret af tekstlæsning og debat fremfor udregninger.
Vi ville lave en forundersøgelse af gymnasiefeltet for at finde ud af hvilke faktorer et undervisningsmateriale skulle tage hensyn til, og hvordan IT inddrages i undervisningen i dag. Derudover ville vi forsøge at få en forståelse af målgruppen (eller målgrupperne), der skulle bruge undervisningsmaterialet i sidste ende. Vores ambition var at komme op med et designkoncept, der tog udgangspunkt i den kontekst, produktet skulle bruges i. Vi mente ikke at vi kunne nå reelt at udvikle produktet.

Vi valgte at tage udgangspunkt i en forundersøgelsesmetode, der hedder MUST. Valget faldt på den metode fordi vores vejleder har været med til at udvikle den, og fordi vi havde en lille smule erfaring med nogle teknikker derfra. MUST er en faseopdelt model - de fire F’er: forberedelsesfasen, fokuseringsfasen, fordybelsesfasen og fornyelsesfasen. Den er beregnet til forundersøgelser i virksomheder - og er altså ikke i sit udgangspunkt udformet til forundersøgelser i uddannelsessektoren. Vi har dog fået noget ud af den alligevel - fx en klarere forståelse af gymnasieskolens IT-strategi.

Indtil videre er vi kommet til fordybelsesfasen. Det vil sige at vi har brugt små to måneder på at beskrive projektet og danne os et overblik over gymnasieskolens situation lige nu. Nu skal vi så for alvor i gang med at interviewe og observere lærere, elever, fagkonsulenter og andet godtfolk - for til sidst i fornyelsesfasen at komme med et konceptuelt bud på et IT-produkt.

Hvad er det så, der er gået galt? I starten af semesteret formulerede jeg mine mål med projektet sådan her:

• At gennemgå en konceptudviklings- og designproces og få gjort brug af nogle af de ting jeg lærte i Interaktionsdesign sidste forår.
• At opnå nogle erfaringer om det, at formidle kulturstof gennem digitale medier.
• Måske vigtigst af alt for mig lige nu: at lave en kobling mellem min baggrund og mit nuværende studium.

Jeg er ikke rigtigt kommet ordentligt i gang med at opfylde disse mål endnu (måske med undtagelse af det sidste), for det “må man ikke” ifølge MUST-metoden. Måske er det derfor motivationen er røget lidt…

Nå, jeg må vist sove på problemet. Forhåbentlig kommer der en mere opløftende post i morgen.

Denne artikel blev publiceret Sunday d. 27. marts 2005 kl. 22:59 under Sidsel Marie . Du kan følge alle svar til denne artikel via RSS 2.0 feed. Du kan skrive et svar, eller trackbacke fra din egen side.