Eksamen
Min holdning til det at gå til mundtlig eksamen har over det seneste års tid ændret sig fra vild præstationsangst til nærmest en ligegyldighedsfølelse. Særlig i forhold til den sidste eksamen jeg var oppe til, Læring og IT. Faget var “støtte-fag” til det 16-ugersprojekt jeg er i gang med, der (som det har været antydet et par gange) har været en hård proces. Min fornemmelse op til eksamen var derfor at lige meget hvordan det gik så kunne karakteren aldrig komme til at afspejle den læreproces og det arbejde, der lå bag.
Det, i kombination med nogle af de ting jeg har lært om læring, har fået mig til at tænke over hvad det egentlig er, der gives karakter for? Hvad er det man forsøger at måle?
På ITU er det ofte sådan at den mundtlige eksamen er en opfølgning på et skriftligt arbejde, enten en rapport eller en synopsis, hvor man anvender det der undervises i på kurset på en case (virkelig eller fiktiv). Til den mundtlige eksamen kan man så se kritisk på det, man selv har lavet, og forsøge at få nogle flere vinkler frem ud fra kursets pensum. Dette er for mig at se en ret optimal eksamensform. Det, at arbejde med en case giver en “knagerække” man kan hænge den nye viden op på. Det betyder at man bedre husker det, man har lært, og at man nemmere kan anvende det i lignende situationer - dvs. på andre problemer.
På KU derimod var eksamen hovedsageligt den klassiske 30 minutters forberedelse og 30 minutters eksamen situation. Her galdt det om at have læst ALT og helst have det hele skrevet ned i noteform, så man ikke skulle huske det hele i hovedet når man sad og svedte i forberedelseslokalet.
Kan man sige at det, der prøves i på KU er “læringens hvad”, dvs. en kvantitativ bedømmelse af hvor meget af pensum, den studerende kan huske, mens det, der prøves i på ITU er “læringens hvordan”, dvs. en kvalitativ bedømmelse af hvor godt den studerende kan løse et problem?
Helt så enkelt er det vist desværre ikke. For det første lægges der på ITU også vægt på at den studerende har lært de rigtige ting. Det er ikke godt nok at løse problemet - man skal også gøre det med de redskaber man har fået på kurset (og som underviseren derfor også kan…). Derudover er hele undervisningsforløbet ligesom på KU tilrettelagt ud fra at alle de studerende skal læse de samme tekster og (helst) gennemgå de samme læreprocesser. Man prøves altså stadig i pensum, pensum, pensum.
Jeg har puttet denne artikel i kategorien “dagligdagens begivenheder” fordi eksamen er en uomgængelig del af min dagligdag, ligesom eksamenslæsning - som skal påbegyndes pronto!