Grrrr….

Bloggen har fået nyt look i forbindelse med at jeg (endelig) fik tid til at opgradere Wordpress. Men hvor er det dog irriterende at top-billedet sidder helt forkert når man kigger på bloggen med Internet Explorer! Jeg ved at de fleste af mine venner, som måske kigger forbi engang imellem, bruger IE - og det irriterer mig grænseløst at de ikke ser en lige så fin blog, som når jeg selv ser den med Firefox.

Jeg er ikke en der klandrer folk for deres valg af browser. Jeg er selv ret medløber-agtig når det kommer til teknologi, og bruger hellere det jeg har vænnet mig til end det nye smarte. Jeg kan godt forstå når folk synes det er en uoverstigelig opgave at installere en ny browser (gratis eller ej).

Jeg bruger selv dels Firefox af halv-ideologiske grunde (men jeg er som nævnt ikke fanatisk) og dels fordi jeg godt kan lide dens features som fx faneblade. Men jeg deltager ikke ubetinget i hurra-kor for den lille ildræv. Fx går den ned næsten hver gang jeg skal lave noget med min netbank… Mystisk!

Så konklusionen på dette på være:
Ikke-teknisk-begavede venner, vær søde at installere Firefox. Det er virkelig nemt, og jeg kommer gerne forbi og viser hvordan. Samtidig er det en rigtig god browser langt det meste af tiden. Og så kan vi føle os lidt smarte og vi-får-den-kapitalistiske-overmagt-ned-med-nakken- agtige sammen…

Teknisk-begavede venner og bekendte, kan I ikke fortælle mig om der er en måde hvorpå jeg kan få billedet til at sidde lige i øjet i begge browsere?

3 svar til“ Grrrr…. ”

  1. Morten Siger:

    Har ikke lige noget forslag, men SÅ slemt er det da heller ikke. I min Explore er billedet skubbet 1-2 pixels mod venstre, og det er det. :)

  2. Anna Vera Siger:

    Jeg kan godt forstå din frustration. Det er lige før den ene pixels forskel er MERE irriterende, end hvis det var værre! :)

    Til gengæld ville jeg bare sige, at det er et rigtig fint billede af dig. Hvor er du på vej hen? og hvor fra?

  3. SidselMarie Siger:

    Det er Matias der har taget billedet. Det er taget i toget på vej hjem fra vores ferie i Stockholm og på Kuusisto hos min mor sidste sommer. Det har feel-good kvaliteter på rigtig mange planer:
    Jeg elsker at køre i tog! Og følelsen af at være på vej: “Jeg skal ikke andet lige nu end at sidde her og kigge ud af vinduet!”.
    Billedet minder mig også om min dejlige kæreste.
    Jeg kan virkelig godt lide spejlingen i vinduet.
    Og så ser jeg bare helt rolig og afslappet ud - og det er helt rart at tænke på. :)

Skriv et svar