Praktik?

Jeg har længe tænkt over om jeg burde gå i praktik. Vi bliver jo tudet ørene fulde med at vi skal erhvervsrette os, og det vil jeg da også gerne, bevares…

Samtidig er jeg dog lidt indigneret over rygter om flere virksomheder, der bare bruger de studerende som billig - eller i de fleste tilfælde gratis - arbejdskraft. Meningen er jo at den studerende skal have noget ud af det, som vedkommende kan integrere i sin uddannelse.

Der er også nogle flere argumenter på nej-siden. For det første har jeg jo et arbejde, som jeg nødigt vil opgive. Derudover har jeg kun et semester tilbage på ITU før jeg skal skrive speciale, og der er jo mange interessante kurser som jeg ikke får mulighed for at tage, hvis jeg går i praktik.

På ja-siden står

  • løfter om et sejere CV
  • erfaring
  • spændende opgaver som jeg selv har ansvaret for at løse
  • netværk og gode kontakter

Er der nogen, der har været i praktik, eller har overvejet det, og som har nogle gode råd?

Skriv et svar