Oplysning om folkedrab
Torsdag aften havde vi et arrangement for workshoplederne til Auschwitz-dag temadagene i januar. Vi så en film om retsopgøret efter krigen i Bosnien set fra bosniakkernes synspunkt. Filmen viste dybt rystende ting, som var meget ubehagelige. Dette fik mig senere til at tænke på den diskussion Ulla og jeg havde tidligere om folkeoplysning og hvorvidt det nytter noget eller ej.
Ullas pointe var, at oplysning ikke er nok i sig selv, fordi mennesker har brug for fordomme i deres verdenskonstruktionen eller verdensforståelse. Så lige meget hvor meget man for eksempel fortæller dem at muslimer ikke nødvendigvis er terrorister så vil de stadig tro på skræmmebilledet.
Det, der slog mig var, at vi måske taler om forskellige målgrupper. Når jeg taler om folkeoplysning taler jeg samtidig om mennesker, som man har mulighed for at påvirke. For at kunne blive påvirket af den slags skal man sikkert have et vist overskud og en vis mulighed for åbenhed i sit liv.
Det var virkelig et chok for mig at se filmen. Måske mest fordi de billeder, man så mindede mig om de sort-hvid billeder af koncentrationslejre og andre ubehageligheder vi alle kender fra holocaust-formidlingen - og det er alligevel så langt tilbage at det næsten virker som fiktion. Jeg tror umiddelbart at alle normalt velfungerende mennesker ville få det som mig af at se filmen. Det er en øjenåbner uden lige. Det gav også en følelse af håbløshed eller hjælpeløshed - for hvad kan jeg gøre for at hjælpe til at den slags grusomheder ikke sker igen? Det får mig til at tænke på at denne type formidling også gerne må være handlingsorienteret eller sætte fokus på hvad den enkelte kan gøre for at være med til at forhindre fremtidige folkedrab.
Eller nytter det overhovedet noget - bliver vi bare frustrerede og deprimerede af at være vidne til andre menneskers lidelser uden at kunne nå dem og hjælpe dem?
27. september 2005 kl. 09:39
Mange tror jeg er svære at nå. Husk på, at det altid er en bestem gruppe, der opsøger den slags informationer, de fleste lytter bare efter massemedierne. Jeg tror alligevel det nytter. Vi bliver nødt til det.
27. september 2005 kl. 18:56
Jeg tror måske, at det er svært at dele folk op i de som er modtagelige for information og de som ikke er. Efter min opfattelse er vi vist alle i nogle sammenhænge ret umodtagelige overfor fornuft. Men okay nogle er nok mindre interesseret i at gøre en indsats end andre.
Jeg tror også at de fleste velfungerende mennesker vil reagere som dig på sådan en film. Men er det er spørgsmål om oplysning? Er der ikke nærmere sådan noget følelses..halløj?
Hvad er det oplysningen skal udrette? At der ikke forekommer folkedrab? At vi er villige til at modtage flygtninge? At vi er villige til at sende soldater til Bosnien? Når det kommer til de konkrete konsekvenser af sådan en konflikt tror jeg, at folk handler helt ud fra egeninteresser og frygt. Også selvom de er blevet berørt af en lignende oplevelse som den du har haft med filmen.
Jeg ved ikke rigtigt hvad min konklusion er for jeg mener selvfølgelig ikke at oplysning er overflødig. Jeg tror bare ikke, at mennesker handler så rationelt.
27. september 2005 kl. 21:31
Ulla: i dit indlæg opstiller du et skel mellem oplysning - som er noget rationelt, der taler til menneskets fornuft - og så det dersens uhåndterlige følelses-halløj. Det virker som om du siger at (rationel) oplysning taler til den rationelle del af mennesket - og derfor ikke vil virke særlig godt, da mennesket sjældent lytter efter sin rationelle del.
Er konsekvensen af det at hvis oplysning i stedet er baseret i noget emotionelt, så vil oplysning gå bedre?
Jeg tror ikke at man kan skelne så skarpt som jeg fornemmer at du gør mellem følelse og oplysning (=fornuft). Men det betyder jo bare at jeg må i gang med at tænke over hvad oplysning er for en størrelse… :)
Og det med hvad oplysningen skal udrette er også et rigtigt godt spørgsmål. Jeg har ikke et færdigt svar til det, men tænker bare på om det på en eller anden måde skal være handlingsorienteret for den enkelte.
Morten: Jeg tror du har helt ret. For at ramme en bred målgruppe må man bruge et bredt medium. Men selv her er der jo det problem, at folk kan vælge oplysningen fra ved at slukke for fjernsynet fx.