Holdning og handling
I dag havde jeg møde med min specialemakker (jeg skriver ikke speciale endnu - vi er bare i god tid…). Hun fortalte at hun på retorik, hvor hun for tiden følger et kursus, er blevet præsenteret for en interessant tanke om holdninger og handlinger. Det går ud på, at ens handlinger ikke - eller i hvert fald sjældnere end man måske skulle tro - er bestemt af ens holdninger. Snarere bliver ens holdninger dannet idet man handler.
Dette er selvfølgelig min fortolkning af hendes gengivelse af noget en har sagt… Men det går godt i spænd med nogle spørgsmål jeg har stillet mig selv på det sidste om hvad der får folk til at engagere sig eller ‘investere’ i en bestemt problemstilling - hvilket jo må siges at være væsentligt for oplysningskampagner, som har til hensigt at få folk til at ændre adfærd.
Det er min egen erfaring fra arbejdet inde på DIIS at min attitude overfor folkedrab og diverse andre grusomheder har ændret sig idet jeg er begyndt at arbejde med formidling af viden om folkedrab. Fordi jeg konfronteres med de her ting i min dagligdag er de blevet en del af mit liv på en helt anden måde. Jeg kan ikke “slukke for det” når der bliver for mange børn med fluer i øjnene eller torturofre, der udvises af Danmark fordi vi har nogle langt ude regler her. Jeg tænker på om Ulla har oplevet noget lignende i forbindelse med Ungdommens Røde Kors?
Jeg kan ikke præcist sætte fingeren på hvordan min holdning har ændret sig - for jeg syntes selvfølgelig også at den slags var forfærdeligt før i tiden. Jeg føler nok en større personlig indignation og trang til at handle.
Så hvad betyder det, at holdninger dannes i kraft af handlinger og ikke omvendt? Kan man engagere eller motivere folk mere hvis man får dem til at udføre en lille handling?