Et spørgsmål om holdninger
Ulla har tidligere skrevet et spørgsmål om identitet, og jeg vil nu følge trop med et spørgsmål om holdninger og handlinger.
Jeg er jo nu i fuld gang med specialet i samarbejde med Hovedstadens Røde Kors. Line (min specialemakker) og jeg skal konceptudvikle en event for HRK, som skal inspirere flere mennesker til at blive frivillige i organisationen.
I den forbindelse taler vi meget om holdninger og handlinger. Er det ens sindelag, der får en til at handle - eller er det snarere sådan at handlingen kommer først og så følger holdningerne trop (evt. i og med at man retfærdiggører handlingen)? I vores forbindelse er spørgsmålet altså om det er ens holdninger til verden, der får en til at blive frivillig, eller om man hvis man bliver frivillig “automatisk” vil få de holdninger, der findes i organisationen. Det er vigtigt for os at afkode for at få en idé om hvordan vi skal “overtale” folk til at blive frivillige.
Men hvad er sammenhængen i det hele taget mellem handlinger og holdninger? Er der en årsagssammenhæng mellem dem (som i eksemplet ovenfor)? Handler man altid i overensstemmelse med sine holdninger - og hvad betyder det hvis man ikke gør? Kan de to begreber overhovedet adskilles - kan man tale om en holdning, der ikke samtidig er en handling (eller omvendt)?
Der var lidt at tænke over…
10. marts 2006 kl. 23:04
Ja, jeg synes jo i sagens natur, at det er nogle brandgode spørgsmål du stiller, Sidsel Marie. Jeg vil blot tilføje, at vi er mest i tvivl om begrebet “holdning”… Det er sådan et lidt vandet begreb, som man måske burde erstatte med “værdier” eller måske simpelthen med identitet…? Hvad siger I andre?
19. marts 2006 kl. 23:36
Et lille indspark på jeres fine side. Jeg mener, at langt for langt de fleste menneskers vedkommende vil det være deres holdning, der fører til aktiv stillingstagen og efterfølgende handling. Jeg tror derfor, at det er holdning, der skal tages fat i, hvis frivillige skal “rekrutteres”.
Dermed siger jeg ikke at en handling ikke kan påvirke menneskers holdning til tingene, jeg tror bare at motivationen til handlingen er en anden. Arbejdet som frivillig kan startes for at få point til videregående uddannelse, det kan være unge mennesker, der er født med en sølvske et vist sted, der skal ud og bevise at de godt kan se ud over deres egen næse og hjælpe andre eller ganske simpelt være kendte personligheder, der har dummet sig offentligt, som nu skal reparere deres image. Dermed er holdningen sekundær, da formålet er, at det i sidste ende gavner dem selv. Men heldigvis kan mange af disse ændre eller få bevidstgjort deres holdning til arbejdet som frivillig og nødvendigheden af at alle gør en indsats.
Jeg kan finde massere af eksempler på at holdning og handling ikke behøver at stemme overens - ingen køber sladderblade hvis man spørger dem, men der sælges millioner hvert år, mange vil, hvis adspurgt, sige at de handler økologisk og går ind for dyrevelfærd, men stadig sælger gåselever og skrabeæg godt og alle kan vel blive enige om at cancer er en forfærdelig sygdom, som der burde gøres noget ved, men der mangler hvert år indsamlere for kræftens bekæmpelse. Spørgsmålet er om der så er tale om reelle holdninger, eller om styrkelse af image og egenopfattelse, hvilket jeg vil undlade at stille mig til dommer overfor. Ærlig talt tror jeg at mange danskere er bedst til at have holdninger hjemme i sofaen, men så snart det skal føre til handling, så dukker alle undskyldningerne frem.
Jeg er ikke hellig på dette område, selvom jeg er meget bevidst om mine holdninger og handlinger. Jeg har da mærkesager, men har jeg ikke lige 20 kr til Hus forbi (de hjemløses avis), går jeg ikke hen og hæver for at kunne købe den, selvom jeg er af den overbevisning at jeg sagtens kan undvære de 20 kr og dermed forhåbentlige hjælpe et andet menneske….
16. april 2006 kl. 21:53
Hmm… jeg tror det er lidt forsimplet at lave en alt for direkte egennyttemaksimerings-forklaring på folks frivillige arbejde.
Ikke at vores frivillige arbejde, køb af Hus Forbi og lignende handlinger ikke er udtryk for at vi får det godt af at gøre disse ting. Men årsagerne til, at vi føler glæde ved “at gøre noget for andre” skal nok søges noget bredere.
I bund og grund handler det vel om en basal menneskelig søgen efter anerkendelse og tryghed, en anerkendelse og en tryghed som vi kan få ved at gøre noget der gavner andre, og som er med til at konsolidere det fællesskab vi er en del af. Kants kategoriske imperativ (”Du skal handle efter den maksime om hvilken du ville kunne ønske at den skulle kunne ophøjes til alment gældende lov” eller noget i den dur) plus diverse religioners enkle dobbelte eller firdobbelte kærligheds- og almissekrav er nogle af de udtryk behovet for at de enkelte medlemmer af samfundet opfører sig på en måde der er til gavn for fællesskabet har antaget, historisk set.
Nu var det naturligvis ikke nødvendigt at fremhæve det gode i mådeholden og hensynsfuld adfærd, hvis alle mennesker af sig selv og hele tiden var gode. Vi fristes hele tiden til ikke at stoppe for at hæve penge til Hus Forbi når det regner, til at hygge os med vennerne i stedet for at tage til møde med de andre frivillige hos Røde Kors. Det kræver noget overskud at gøre de ting, selvom vores magelighed eller manglende overskud i hverdagen trækker i den modsatte retning. Spørgsmålet er selvfølgeligt hvad der skal til for at “arbejdet bærer lønnen i sig selv” i tilstrækkelig grad til at vi rent faktisk gør det.
Som kommentar til det spørgsmål du rejser om hvorvidt holdninger eller handlinger kommer først, er jeg sikker på at svaret hverken er enten-eller. Det ville svare til at sige, at alle nye medlemmer af Scientology slutter sig til religionen fordi de tror på dens verdensbillede, eller at de alle gør det fordi de har nogle gode venner der er medlemmer.
Jeg tror, at det sociale aspekt betyder utroligt meget, både når det kommer til frivilligt arbejde, og når det kommer til religiøst tilhørsforhold. Men det betyder ikke at en veldrejet reklamekampagne eller en venlig person der ringer én op midt i aftensmaden ikke kan få vækket (for at blive i vækkelsesterminologien) nogle af de potentielle frivillige, som har holdningerne men som endnu ikke har ladet dem følge af handling. Eller et ensomt menneske, der tager til det første møde i håb om at møde nogle nye venner.