…du vil altså være innovationskonsulent…

Den store, farlige verden truer. Snart kan jeg ikke længere gemme mig bag universitetets trygge mure og den dejlige titel stud.it., men skal for alvor ud at “realisere mig selv”. Det sætter selvfølgelig gang i en masse tanker, overvejelser, håb og drømme (for ikke at tale om stadig hyppigere angstanfald).
Jeg har længe tumlet med løse tanker om at starte min egen virksomhed. Hvis jeg helt selv kunne bestemme så ville jeg starte et firma, hvor vi genererede og udviklede idéer. Alle slags idéer. Byplanlægning, internethandel, produktudvikling, plot til krimier - jeg nævner i flæng… Jeg skriver “vi”, for en af forudsætningerne skulle være at virksomheden bestod at flere, evt. løst tilknyttede, kreative og glade mennesker med spændende kompetencer.

Da jeg præsenterede denne idé for min sambo udtalte hun de ovenstående ord: “Nå! Så du vil altså være innovationskonsulent?”. “Genialt!” - tænkte jeg. Det er jo lige det, jeg skal være.

Så mangler jeg bare en sindssygt netværk og modet til at komme i gang… Faldt over en kort artikel af Nadja “Reflexioner” Pass om det at være selvstændig, der er et meget fint indspark til andre, der overvejer det selvstændige liv.

Skriv et svar